Seks piger udstiller på idrætshøjskolen

EMNER 15. september 2002 08:00

BRØNDERSLEV: Septembers udstillere på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev er Vendelboquilt. Der er tale om en gruppe piger fra Brønderslev, der mødes en gang om måneden for at sy, give gode ideer, inspiration, hjælper med tekniske metoder og farvevalg. - Vi har syet et fødselsdagstæppe til hinanden på den måde, at hver af os har syet en sjettedel, som blev foræret til fødselaren, der så selv måtte samle delene med sin egen del. Disse tæpper er en del af udstillingen, fortæller de seks piger. - Vi syr meget i hånden, og noget på maskine, men det meste af quilten er syet i hånden. Tæppernes overflade er af bomuld eller silke. Mellemforet er bomuld eller syntetisk stof, og bagbeklædning er bomuld. Dukkernes hoveder er lavet af æbler. Derfor kaldes de æbledukker. Vestene er af silke og er håndquiltet. Nederdel og bukserne er af hør og bomuld. De seks kunstnere er: Inger Trane Andersen, Anna Lise Larsen, Kirsten Gjerlev og Kate Bruun Nielsen, alle patchwork og quilt, Jytte Sørensen, patchwork, quilt og æbledukker samt Ellen Majgaard Bjerre, patchwork, quilt og beklædning.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...