Seks timers spinning
Spinning til fordel for skilsmissebørn
BRØNDERSLEV: I seks timer skal der trædes i pedalerne i Brønderslev Svømmehal.
Fredag 4. november er der igen et spinning-arrangement, der skal støtte et barn, der er ramt af skilsmisse.
Initiativtager er Peter Olesen og datteren Cecilie, der nu er 17 år. Peter Olesen har været gennem et langt og opslidende skilsmisseforløb.
Cecilie og Peter Olesen gennemførte i november i fjor det første arrangement, men denne gang bliver det endnu større.
Peter Olesens mål er, at omkring 250 vil sætte sig på spinning-cyklerne, og han håber, at 300-400 vil svømme i svømmehallens bassin.
I fjor var der omkring 200, der deltog i spinning-arrangementet. Der er også handicappede, der har meldt deres ankomst.
Instruktører er foruden Peter Olesens elv instruktørerne Per Hansen og Kim Hansen, der har 20-25 års erfaring som spinning-instruktører.
Peter Olesen regner selv med at spinne i to timer. I fjor var der flere, der kørte i seks timer, men man kan også nøjes med én eller to timer.
Peter Olesen er i god træning, idet han har deltaget i blandt andet verdens hårdeste Ironman i Spanien.
Der er mulighed for at søge om at komme til Club La Santa. Det er Cecilie, der vælger vinderen, der skal have den bedste skilsmisse-historie.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.