Trafikulykker

Seksårig død

AALBORG:Den seksårige pige, der tirsdag eftermiddag blev påkørt af en bil syd for Mariager, døde tidligt torsdag morgen på Aalborg Sygehus. Pigen, der bor tæt ved stedet, overså ved uheldet en passerende bil, der blev kørt af en 59-årig mand fra Langå. Politiet har konstateret, at bilisten ikke kørte for stærkt og heller ikke havde en chance for at undgå påkørslen. - Man kan absolut ikke laste ham for uheldet. Det er bare dybt tragisk, siger vicepolitikommissær Jens Chr. Flensborg, Nordjylands Politi i Hobro. Den seksårige ville følge efter sin bror over Randersvej. Hun løb ind i siden på den forbipasserende bil og blev ramt i hovedet af bilens sidespejl og dørstolpe.