Morsø

Selde bliver skulpturlandsby

Kunstnere præger Salling-landsbyen i to år

Lægter ligger som et stort mikadospil midt i Selde og reklamerer for ”Skulpturlandsby Selde 2014-2015” - Thomas Wolsings ”Hurrah-bølge i pinde”
Lægter ligger som et stort mikadospil midt i Selde og reklamerer for ”Skulpturlandsby Selde 2014-2015” - Thomas Wolsings ”Hurrah-bølge i pinde”

SALLING: Den lille landsby Selde kort fra Fursund i Nordsalling vil tage sig noget anderledes ud i de kommende år.

Statens kunstfond har udvalgt projektet ”Skulpturlandsby Selde 2014-2015” og støtter det med en nyoprettet projektstøtteordning for udstillingsplatforme i det offentlige rum. Det betyder i praksis, at 19 kunstnere og arkitekter vil skabe unikke projekter i byen i de næste to år - på arealer, byens borgere stiller til rådighed.

Også Skives Kultur- og Fritidsudvalg og Landsbyudvalget er med til at finansiere idéen.

Den formelle start gik sidste weekend med taler, musik og rundtur til de første seks installationer.

Martin R. Olsens har kreeret et stort byskilt ved Fur Landevej. Det er udført på gamle døre fra den nu nedrevne Østergård.

I en skurvogn arbejder Karen Havskov Jensen og Klavs Weiss med at indsamle 90 historier og lave 90 passende postkort, som kan sættes ind i et album.

Sara Willemoes Thomsens komposition på plænen nord for skolen får plænen til at virke som et rum for objekter af sten, træ og brændte lerfigurer.

Peter Olsens installation overfor Selde Brugs er en kvindelig figur, en betonpæl og en betonkumme med en skulptur af hvide koraller – den bliver endelig færdig til foråret.

Birgitte Kristensen har malet ”Skivevej 13 – Soklen for Fremtiden” og endelig er Thomas Wolsings ”Hurrah-bølge i pinde” - placeret som en stor gennemsigtig skulptur af sammenskruede lægter. Den ser ud til at falde, men bliver stående - som gamle huse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden