Selekampagne mod skolemodel

Facebook og humor bruges i kamp for specialundervisningspenge

Næstformand i Sortebakkeskolens bestyrelse, Niels Østergaard, har startet Facebook-kampagnen ”brug seler”. Privatfoto

Næstformand i Sortebakkeskolens bestyrelse, Niels Østergaard, har startet Facebook-kampagnen ”brug seler”. Privatfoto

NØRAGER:Nu har Sortebakkeskolen også taget Facebook og en portion dramatisk humor i brug i kampen mod det forslag til fordeling af specialundervisningsmidler, som børne- og ungdomsudvalget i sidste uge anbefalede over for det øvrige byråd.

I dag, onsdag, skal økonomiudvalget behandle sagen, og derfor opfordrer næstformanden i skolebestyrelsen, Niels Østergaard, alle forældre til at møde op i seler til dagens åbent hus-arrangement på Sortebakkeskolen.
Selerne skulle være et modtræk til ”at trække bukserne af skolen”, som skolebestyrelsesformand Kim Hornbech har sammenlignet fordelingsmodellen med.

I sidste uge sagde Kim Hornbech blandt andet også i NORDJYSKE, at skolen ”ikke er herre over 9 af 24 henviste elever”, som skolen skal betale for.

Men dertil siger børn og unge-chef Ulrik Andersen, at skolen jo skal revisitere eleverne hvert år.

- Sortebakkeskolen skal jo også forholde sig til henvisningerne, de fortsætter jo ikke bare for evigt. Strengt taget er skolen slet ikke ”herre over” nogen af visitationerne i dag, de foretages alle af det centrale visitationsudvalg.

Kim Hornbech fastholder, at der faktisk er 10 af de 24 elever, som skolen ikke selv har henvist og dermed heller ikke har haft mulighed for at hjælpe selv med en tidlig indsats:

- Det undrer mig også, at centerchefen åbenbart mener, at vi bare kan hjemtage elever på grund af skolens økonomi, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.