EMNER

Selskabstømmere fortsætter

KØBENHAVN:En række økonomiske forbrydere fortsætter med at drive forretning fra fængselscellerne, og flere laver endda ny millionsvindel fra fængslet, skriver Berlingske Tidende. Senest har Danmarks ubetinget største selskabstømmer, Korsør-advokaten Poul Fischer, haft held til at oprette et selskab fra sin celle. Ved hjælp af et smuthul i loven og en række udenlandske selskaber kan han igen under nyt navn kalde sig direktør, selv om han er fradømt retten til at drive virksomhed. Og ifølge skattemyndighederne er han langt fra en enlig svale. /ritzau/