Selvforskyldt nederlag

TREKRONER:TIF98’s håndbolddamer i serie 2 tabte søndagens hjemmekamp mod Løgstør med 14 - 16. - Det var helt og aldeles vores egen skyld, at vi tabte, vi havde masser af chancer og burde have afgjort kampen til vores fordel, siger træner Palle Lund. - Vi brændte måske 20 oplagte chancer, hvor vi i stedet for at kaste forbi deres keeper skød direkte i maven på hende. - Vores spil havde i det hele taget alt for mange dårlige afslutninger, som vi nu vil træne lidt mere på, siger Palle Lund. TIFs målscorere var: Hilda Madsen fire, Pia Andersen fire, Lotte Andersen to, Kirsten Christensen to, Anita Krogsgaard et og Maria Andersen et.