Aalborg

Selvkørende busser på vej til Aalborg

Aalborg Kommune vil have lov til at spare buschaufføren væk

Der er plads til 15 i busserne, der er af typen Navya Arma. De opererer med GPS og andre multisensor-teknologier, såsom 360 graders udsyn med kameraer. Privatfoto
Der er plads til 15 i busserne, der er af typen Navya Arma. De opererer med GPS og andre multisensor-teknologier, såsom 360 graders udsyn med kameraer. Privatfoto

Opdateret kl. 18:33

AALBORG: Aalborg Kommune vil søge om tilladelse til at køre med førerløse minibusser på offentlig sti.

Aalborg har arbejdet med projektet de seneste tre år, og det er håbet, at man fra midten af 2018 vil kunne tage de første automatiske busser, oplyser Rambøll.

Maria Vestergaard, teamkoordinator i by- og landskabsforvaltningen, siger, at projektet har flere formål:

- Vi vil godt mobilisere en gruppe af borgere, der normalt ikke er mobile, så de bedre kan nå fra boligområder ud til kollektiv trafik og andre tilbud.

- Samtidig udnytter vi den eksisterende infrastruktur bedre på en energivenlig og støjsvag måde, fremhæver hun.

I første omgang håber kommunen at få lov til at slippe de automatiske busser løs på en 2,1 km lang offentlig sti med 10 stoppesteder.

I Lyon, Detroit og Los Angeles kører der allerede lignende busser med succes, og Aalborg vil altså gerne med i det selskab.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden