Selvlært Ole Opfinder

EMNER 1. februar 2003 07:00

Ole Jensen, årgang 1965, er vokset op i en landbofamilie i Lille Arden. Faderen drev samtidig autoværksted, og i et hjørne af det puslede den fysikinteresserede søn med sine elektroniske eksperimenter. Eksempelvis testede han komponenter til computere ved at sende 220 volt igennem og så vurderede han kvaliteten bagefter på basis af den brændte lugten. Han fik fysikernålen i 9. klasse, og mens han gik på Støvring opnåede han som 17-årig et programmørjob ved Philips. Et tilløb til en ingeniøreksamen ved Aalborg Universitet blev ingen succes, da han faldt fra efter andet år. Til gengæld startede han i 1986 kun 20 år gammel den virksomhed - Digianswer med digitale telefonsvarere til mobiltelefoner - som 15 år senere med 110 ansatte blev solgt til Motorola for et beløb på måske over 100 mio. kr.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...