Selvmordsbombe og diplomat-attentat i Bagdad

Regeringsråd fordømmer planer om tyrkiske soldater i Irak

BAGDAD: En selvmordsterrorist sprængte i går sig selv og en bil i luften ved en politistation i Iraks hovedstad, Bagdad, og dræbte otte mennesker. Samtidig blev en spansk diplomat dræbt af væbnede irakere. Tre politifolk og fem civile tog bombemanden med sig i dødeni går morges ved attentatet i den shiitiske Bagdad-bydel Sadr By. Ifølge et hospital i nærheden blev 38 mennesker såret af bomben, der blev sprængt præcis seks måneder efter, at de amerikanske soldater rykkede ind i Bagdad i forbindelse med Irak-krigen. Bomben efterlod et tre meter dybt krater i vejen, og den udløste atter en gang vrede og bestyrtelse blandt irakerne i hovedstaden. Irakere fra et marked nær attentatet vendte deres vrede mod pressefotografer og journalister. Samtidig blev en spansk diplomat, en efterretningsmand, myrdet i går morges, da han åbnede døren til sit hjem i Bagdad for adskillige væbnede mænd, sagde udenrigsministeriet i Madrid. Den dræbte er Jose Antonio Bernal Gomez, der var militærattache og efterretningsofficer. Han har i de seneste to år haft opgaver i Irak. - Et ukendt antal angribere ankom til hr Bernals hjem i en bil med udenlandske nummerplader og skød flere gange imod den spanske diplomat, da han åbnede døren, hed det i en meddelelse fra ministeriet i Spanien. Spanien tager del i den internationale koalition, der besætter Irak. Spanien har 1250 soldater i landet. Også blandt de amerikanske styrker var der i går tab. En amerikansk soldat blev dræbt af en granat i Baquba 60 kilometer nordøst for hovedstaden. Vidner sagde, at en amerikansk militærkollone også blev udsat for angreb i byen Falluja, men ingen kom til skade. 93 amerikanske soldater er nu blevet dræbt i Irak, siden USA’s præsident, George Bush, den 1. maj erklærede krigen for vundet. På den politiske scene var gårsdagen heller ikke en af de gode dage for Irak, da det amerikansk udpegede, midlertidige regeringsråd fordømte planer om at sende tyrkiske soldater til Irak, hvor specielt den kurdiske del af befolkningen ikke ønsker at se soldater fra Tyrkiet. Tirsdag vedtog parlamentet i Ankara ellers at give regeringen bemyndigelse til udstationering af soldater i op til et år. Omfanget af styrken, tidspunktet for udstationering og hvor, soldaterne skal være i Irak, blev overladt til regeringen at beslutte i samarbejde med USA. Den tyrkiske regering har talt om op til 10.000 mand, der skal slutte sig til de knapt 150.000 amerikanske soldater samt tropper fra over 30 andre lande, herunder Danmark. Op igennem 1990’erne har den tyrkiske hær gentagne gange angrebet kurdere i det nordlige Irak med den begrundelse, at kurderne har foretaget angreb ind over grænsen til Tyrkiet, og at kurderne i irak har opildnet tyrkiske kurdere til modstand mod centralstyret i Ankara. Trods regeringsrådets modstand mod tyrkiske soldater i Irak siger Hoshyar Zebari, midlertidig irakisk udenrigsminister, at udstationeringen måske godt kan ske alligevel. - Hvis tyrkiske soldater sendes til Irak, vil de blive placeret i det østlige Irak - langt fra de kurdiske zoner, siger han til den arabiske avis al-Hayat. - Men Iraks overgangsregering foretrækker ikke at have fredsstyrker fra nabolande, fordi hvert af landene har deres eget politiske program og egne interesser, tilføjer han. /ritzau/Reuters