Naturvidenskab

Selvpineri i vinterregn

Vi forfriskes af kampen derude - og må ynke os selv, da ingen andre vil

Der er ingenting så stille som sne og intet så vådt som jagt. Det blev vi enige om lørdagen mellem jul og nytår, mens vi holdt stand for traditionens skyld og i smug stak våde hænder i lommen. Gennemgående gjorde det ingenting, eftersom vildtet trykkede, og kun i en enkelt situation blev magelighed til fortrydelse, eftersom bøssepiben aldrig nåede en forfløjen fasan. Samme problem hos næste mand., skønt også fuglen var tynget af regnen, som meteorologerne beklagede. Skovvejene afspejlede det danske vejr med is for neden og pjask for oven. Det forbliver uvederhæftigt, og næste dag kom varsko om isvinter. Ingen ved, hvad det bliver til og end ikke jægerne, som så jævnligt tjekker situationen. Selv de hærdebrede buksebage blev våde, endda takket være en befordring, der var ment som service. En jagtvogn ser anderledes ud end for 200 år siden, og halmballer i styrtregn er ikke ballevenlige. - Husk gummibukser, sagde traktorføreren, men for sent. Naboposten stod således i andet drev og befamlede buksedelen, da en våd hare strøg forbi ham, og det blev dens redning, at kun regnvand kom fra bøssen, som han nåede at svinge. Krudtet holdt han tilbage og lignede en, der havde fået nok for i i dag - og nok for i år. Ømme fødder Det samme havde sværvægteren i selskabet, hvis nye støvler var købt for små. Han var ked af det, eftersom de var en julegave, men han indså, at en bekendelse måtte følge. Små skridt forskyldt af den lumske is og det snærende fodtøj bragte ham til stadighed i søgelyset. Skynd dig nu, råbte jagtlederen, som aldrig skåner nogen og selv havde en drivvåd pelshue at døje med. Ingen dag i året finder han bøde-emner som nu, men kassemesteren er mild, fadæserne gratis, og man klarer sig under én hat med fællesbod til frokostanretningen. Således kan vi udarte, håne jagtherren og, om det skal være, skræve over vildtparaden, men den slags gør man ikke, og vand ned ved nakken leder tankerne i anden retning. Det bliver til ingenting med nytårsspøg. Livet er ikke hvad det kunne være i vintersol - med lys på høje fasaner og mesterskydning over de gamle bøge. Man bliver bedømt Det bliver dog ingen ting til i dag, hverken med høje fugle eller med noget mesterskab. Næsen er vendt mod den våde skovbund og blikket holdt nede af hatteskygge og tunge erkendelser. Dagens eneste ræv passerer således bag manden med de små støvler, og råvildt står i de forklippede nobilis og lurer på ham, der skød til den våde fasan. Her er chancen for uhindret passage. Nu stikker han hånden i lommen igen! - Tro ikke, dette er den rene fornøjelse, bemærker alderspræsidenten, som fiskalen ikke vover at sige imod - selv med straffeloven sat i kraft. Men jægere på jagt er standhaftige. Dette i en grad så modstand mod det hårde og kamp mod elementerne er en del af deres nydelse. Vinterjagt efter dykænder er et af beviserne. Trækjagt i storm er et andet. Man står i vand efter gæs . Går under låg efter ænder. Man fryser til is ved en rævegrav og kravler i pløre, hvis sommerbukken forlanger det. Forfriskende Er det fordi, vi er hårde bananer, så Jægerkorpset skulle rekruttere flere? Kunne jagten udvides til en overlevelses-test og frokostpakken tages fra os? Nej, sådan var det ikke ment! Men rent faktisk får vi tæer så kolde som vinterbaderens og næser så røde som klovne. Rent faktisk står vi og har ondt af os selv, og det kan vi lige så godt, eftersom ingen der hjemme ynker den, der frivilligt stiller sig under en øsende vinterhimmel. En af de gennemblødte tolkede vores adfærd derhen, at vi forfriskes, både af regn og østenvind med minusgrader. Og det har han ret i, at vi gør - i en grad så vi lige så godt kunne hugge hul på isen og springe deri. Vi vælger dog pinen med tøj på. Sålænge man under os madpakken og det, der hører dertil.