Selvretfærdige radikale

Vi er mange, der undrer os over den nye regerings program. Det er så borgerligt præget, at den gamle regering lige så godt kunne have fortsat. Hverken Hørup, Stauning eller Aksel Larsen ville gætte på, at partierne bag dette program var Radikale, Socialdemokratiet og SF.

Ældreforhold 1. november 2011 05:00

Det udtrykker radikal højrefløjspolitik, når det er værst. Efterløns- og dagpengeforringelserne har da også den forrige regering og Dansk Folkepartis blå stempel. S og SF har ikke trykket Radikale hårdt nok på at finde ud, hvor inderligt de ønskede ministerposter og ministerbiler. En ren S-SF-regering havde været mere ærlig og kunne have opnået mindst lige så meget for den almindelige befolkning som dette miskmask. Radikales forlig med VKO om forringelser på efterløn og dagpenge bygger jo på forkerte forudsætninger. Det forudsatte nemlig mangel på arbejdskraft og minimal arbejdsløshed. Virkeligheden har overhalet beregningerne. Nu er der ca. 200.000 arbejdsløse, heraf en stor andel unge nyuddannede, der har meget lange udsigter til at få lov til at bruge deres uddannelse. Forligspartierne havde desuden en tyrkertro på, at når lige denne krise var overstået, så ville arbejdspladser skyde op af jorden i Danmark og der ville blive mangel på arbejdskraft. Det er en illusion. Arbejdspladserne vil fortsat forskyde sig østpå, og flere og flere af dem er specialiserede arbejdspladser. Europa har endegyldigt udspillet sine 500 års velmagtsdage. Tegnene på dette skulle være tydelige nok: 20 mio. arbejdsløse EU-borgere, et syndigt økonomisk rod i alle sydlige EU-lande, en stribe mafia-styrede nye medlemslande i øst og en endeløs skare af immigranter fra Afrika, der ikke ved, at slaraffenlandet EU er på vej til at blive et fallitbo. Tilhængerne af forringelserne på efterløn og dagpenge påstår, at det er, fordi de skal spare penge. Men man sparer jo ikke noget på efterlønnen. For hvis dem, der har været 45 år på arbejdsmarkedet, ikke kan gå på efterløn, så bliver de på arbejdspladsen, og så er der yderligere en af de unge, der ikke kommer i arbejde. Der er ikke mange, der tror på, at fordi der bliver 50.000 færre på efterløn, så opstår der automatisk 50.000 nye arbejdspladser. Dagpengeperiodens afkortning til to år og midlertidig forlænget til to et halvt år sparer penge. Det er, fordi nogle af de 37.000 langtidsledige ryger over på kontanthjælp, som er lavere end dagpenge. Andre får 0 kroner i stedet for dagpenge, hvis ægtefællen har indkomst. Derved spares penge, men det er da en underlig udansk måde at gøre det på. At lade de dårligst stillede betale for de rigestes skattelettelser og bankdirektørernes gambling med sparernes penge. Jeg kommer aldrig til at forstå den radikale modvilje mod lønmodtagernes rettigheder. Når man ellers kigger på den enorme velvilje, De Radikale lægger for dagen, når det drejer sig om kunstnere og indvandrere. Ikke et ondt ord om dem, men det er da besynderligt, at radikale synes, det er i orden at hælde kunststøtte ud over kunstnere, som i mange år har kunnet klare sig selv, endda på et meget højere niveau end efterlønsmodtagere. Alligevel modtager de uden at skamme sig bibliotekspenge, legater, Koda-penge og livsvarige legater. Der var mere fornuft i kun at støtte unge ubemidlede kunstnere, indtil vingerne kunne bære. Det er vel gået op for de radikale, at efterlønsmodtagerne ikke er golfspillende direktører. De er nemlig ikke i efterlønsordningen. De har langt bedre pensionsordninger som f.eks. folketingspolitikere og ministre. Den typiske efterlønsmodtager har været på arbejdsmarkedet, siden de var 15. De har haft det ringeste, dårligst betalte, sundhedsfarligste arbejde. De har været først fyret og sidst i arbejde. De har haft mindst selvbestemmelse på arbejdet. Mange har kæmpet sig frem til målstregen 60 år for at undgå det umenneskelige førtidspensionssystem. De vil hellere have den laveste efterløn i stedet for at stå med hatten i hånden og tigge om førtidspension. Efterlønnen er nemlig en rettighed som passer godt til Socialdemokratiets slogan: Gør din pligt, og kræv din ret. Men hvad ved en radikal folketingsgruppe om det? De kender ikke meget til efterlønsmodtagernes verden. De kender til folketings- og ministerlønninger og ditto pensionsordninger som siger spar to til efterlønnen. Margrete Vestager kender endda til ministerpension til sine børn og jeg har ladet mig fortælle at Marianne Jelveds mand var svært tilfreds med sin efterløn. Både Vestager og Jelved kender også til at få ministerløn på millionniveau og dertil folketingsløn selv om de under Nyrup-regeringen havde indkaldt deres suppleanter til at lave arbejdet. Suppleanterne fik selvfølgelig løn, mindre selvfølgeligt var det, at Jelved og Vestager også fik lønnen for det arbejde, de ikke lavede. Ingen pligt og dobbelt ret. Den radikale folketingsgruppe kunne have stort udbytte af en studietur ned i efterlønsgruppens verden - men det kunne jo forstyrre deres selvretfærdige søvn.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...