Selvsikker Citroën

Citroëns faceliftede C5 Weekend imponerer med plads og kørekomfort

Der er noget selvsikkert over den store C5 Weekend - stationcar-modellen. Tag nu allerførst udseendet. C5'eren har undergået et meget vellykket facelift. Et -re-design, der bl. a. omfatter nye lygter for og bag samt en ændret front, har givet bilen et mere let og elegant udseende. Og samtidig et "her-kommer-jeg" look. Men på den elegante facon. Ikke anmasende. Og træder man indenfor, forstærkes opfattelsen af en selvsikker bil. Her er absolut god plads, og når kørslen begynder, ja, så træder Citroënen - som ventet - for alvor i karakter: - Kan i præstere mere komfortabel kørsel, "dytter" den til konkurrenterne. Og nej. I hvert fald ikke hvis komfort kun handler om at komme "blødt" hen over de nordjyske vejes huller og asfaltlapper. Og om god plads. C5 Weekend med sin hydraulik-affjedring er stadig uovertruffen i den disciplin, og ved at have gjord den "intelligent" er køreegenskaberne samtidig på plads. Ikke inspirerende som i en Ford Mondeo eller Peugeot 407, men tilstrækkelige til at sikre en ukompliceret og sikker opførsel. Den "intelligente" del består i, at affjedringssystemet konstant "læser" og "analyserer" vejens beskaffenhed, farten og førerens kørestil. Det kommer f. eks. til udtryk i, at bilens frihøjde med fart over 100 km/t sænkes, hvilket både reducerer luftmodstanden og forbedrer køreegenskaberne. Desuden har man muligheden for manuelt via en tryk-knap at ændre affjedringssystemet fra komfort til sport. Dog uden jeg oplevede, at der gikke voldsom så meget "sport" i den store Citroën, så er det den form for undervogn, man sigter efter, vil jeg anbefale at vælge en anden bil. Og så lige tilbage til den komfortable fremfærd på lande- og motorvej. Der er som bekendt ingen træer, der vokser ind i himlen - ej heller bilhimlen. Til komfortområdet hører også støj, og her overraskede C5 mig faktisk lidt - negativt, vel at mærke. Den firhjulede franske charmør har ellers de senere år - på næsten alle modeller - været relativt støjsvag i sammenligning med konkurrenterne, men den ny7 C5 Weekend er i denne disciplin kun gennemsnitlig. Ved hurtig kørsel på motorvej - og her snakker vi hastigheder fra 130 /km/t - optræder nogen vind- og dækstøj. Sidstnævnte kan skyldes bilens vinterdæk-montering, men vindstøjen fjernes jo ikke, så vil man på ferieturen gennem Tyskland med noget højerer fart end den danske max-grænse, ja, så kan den faktisk godt blive lidt irriterende. Sat i relief af prøvebilens ganske støjsvage dieselmotor. Et perfekt valg til den store og ca. 1500 kilo tunge bil. Den 138 hestes HDI-motor præsterer et flot moment på 320 Nm ved kun 2000 omdr., så også her viser Citroën sin "selvsikkerhed" - understreget af en seks trins gearkasse. Det er der nemlig absolut muskler nok til, så det ekstra høje gear reducerer både motorstøj og forbrug - omend sidstnævnte ikke er imponerende lavt. 16,7 km/l ved blandet kørsel ifølge fabrikken - 15,1 km/l under testen. Udstyrsmæssigt ser det pænt ud - både med hensyn til komfort og sikkerhed - og så kunne testbilen endda skrue endnu mere op for chamrne og selvsikkerheden, idet den var forsynet med ekstradustyr, der endnu ikke findes i ret mange andre biler. Den ene detalje er alarm for vognbaneskift, som jeg tidligere omtalt i forbindelse med test af lillebror C4 - et system, der giver kraftige vibrationer i førersædet, hvis man sidder og småsover og ubevidst skifter vognbane. Det kan nok være godt nok, men virkede dog ikke altdi 100 pct. Derimod var jeg meget mere glad for en anden feature, nemlig Xenon-forlygter, der lyser om hjørner. Disse lygter, der lynsnart drejer i samme retning som hjulene, gør mørkekrøsel - især på mindre veje udenfor byerne - mere sikkert og komfortabelt. Problemet er blot, at drejlygterne koster den nette sum af 17.000 kr. (og stribe-alarmen 9000 kr.). Det er der nok de færreste, der bruger penge herpå - det skulle da lige være, at bilens generelle pris sammenlignet med konkurrenterne er absolut fornuftig. 348.000 kr. med