Selvstændige dansesteps på slap line
Der skal mere end dansesky ægtemænd til at holde ’hun-hajerne’ fra dansegulvet

Linedancerne ser fotos fra weekenden i Tranum, hvor den stod på linedance time ud og ind. Pennie Kjær peger, mens Hella Jensen i den røde t-shirt kigger med. Foto: Grete Dahl
BLOKHUS:”No, no. You’re not the one for me,” synger højtalerne, mens afslappede hofter vrikker til musikken og lader fødderne dirigere kroppen efter en nøje indøvet koreografi. - Min mand og jeg var ikke helt enige om det med at danse. Han ville ikke, og det ville jeg, smiler 43 årige Hella Jensen, der fandt en løsning på problemet og meldte sig ind i foreningen Loose Boots i Blokhus, hvor hun har danset siden 2002. I dag går hun hos’ Hajerne’, foreningens hold for de mest øvede, og tropper hver tirsdag op i glitrende dansesko mellem rækkerne af vrikkende kvinder i Beach Bowl i Blokhus. Hønsehusets hane Ansigter veksler mellem dybt koncentrerede blikke og hjertelige fnis, mens kvinderne folder sig ud i en retlinet synkroniseret koreografi på rækker. Forrest står Malene, som i dag er trådt ind som hjælpeinstruktør, da hønsehusets enlige hane, Hajernes instruktør Ole, lige nu er i USA. Sit dyriske tilnavn fik kvindeholdet af et begynderholdene, fordi de kunne deres kram, og navnet har hængt ved. - Der findes vel både hun-hajer og han-hajer. Men hvem tror du lægger æggene?, griner en af danserne. - Er i klar? Fem-seks-syv-otte, tæller Malene gennem headset’ets mikrofon. Døren går op, og et par forsinkede piger skynder sig ind på linien. Imens må Janni Andersen på 32 slukøret sætte sig ned ved en af bordene bag linedancerne. - Man skal ikke være ret meget væk, før man halter bagud, forklarer hun. Ligesom de fleste andre er hun i foreningen for dansens og sammenholdets skyld, men har ikke lige været der, da de øvede den seneste koreografi. Janni Andersen kigger ud mod de dansende piger, som hun havde inviteret med til sit kobberbryllup beretter med smilfuld hovedrysten; Tå, spids, hæl.. - De danser jo til alt! Det er lige meget, om du sætter Pinocchio på, så danser de, griner hun, mens musikken demonstrerer hendes pointe og veksler fra mambo til country og slår over i noget irsk, før teknorytmer tager fat. To kvinder bryder pludselig ud af rækken og slår sig løs i en pardans, mens latteren rejser sig fra rækkerne og alle fødder fortsætter efter simultan rutine. Tå, spids, hæl, til venstre. Eller... Næsten alle fødder. - Nå, skal vi den vej, griner Hella Jensen. Men der er ingen flove miner i holdrækkerne. - Her i foreningen danser vi aldrig forkert. Her laver vi variationer, siger hun, mens latteren klinger.