EMNER

Semcon klarede kun et år

Da den svenske ingeniørgigant Semcon i det tidlige forår 2002 gjorde sin entre i Nordjylland ved overtagelsen af 15 Ericcsson-medarbejdere med speciale i trådløs kommunikation var det virksomhedens gennembrud på et helt nyt felt. Ikke desto mindre var forventningerne store, og det svenske Danmarks-chef, Lennart Lat, forudså, at den danske afdeling i løbet af få år ville vokse fra 60 til 250 ansatte, især baseret på trådløse udviklingsopgaver. Men et år senere måtte svenskerne erkende, at træerne ikke voksede ind i himlen, og 31. marts fik lederen af Aalborg-afdelingen, John Kristensen, besked på at opsige sig selv og sine 14 medarbejdere. Takket være medarbejdernes stærkt efterspurgte kompetencer har de alle siden fået arbejde.