Semifinalist tjente mere på Champions League end vinderen

FC Barcelona tabte i semifinalen til den senere vinder Liverpool. Den spanske klub topper dog CL-pengelisten.

På banen var Liverpool bedre end FC Barcelona i sidste sæsons udgave af Champions League. Det afspejler sig dog ikke i fordelingen af præmiepenge. (Arkivfoto).

På banen var Liverpool bedre end FC Barcelona i sidste sæsons udgave af Champions League. Det afspejler sig dog ikke i fordelingen af præmiepenge. (Arkivfoto).

NYON:Liverpool vandt i sidste sæson Champions League, men klubben scorede ikke den største økonomiske gevinst.

Det fremgår af den fordeling af præmiepengene, som Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) torsdag har offentliggjort.

FC Barcelona fik således omkring 50 millioner mere ud af anstrengelserne end Liverpool.

Den spanske klub fik udbetalt 117,7 millioner euro (880 millioner kroner), mens Liverpool fik 111,1 millioner euro (830 millioner kroner).

Liverpool-manager Jürgen Klopps mandskab slog ellers Barcelona ud i semifinalen og vandt senere over den engelske rival Tottenham i finalen.

Tottenham tjente 101,6 millioner euro (760 millioner kroner) i Champions League i sidste sæson.

I alt udbetalte Uefa præmiepenge for 1977 millioner euro (14,8 milliarder kroner) i sidste sæsons udgave af Champions League.

FC København deltog som den eneste danske klub i gruppespillet i Europa League i 2018/19-sæson, hvor holdet røg ud efter gruppespillet. I år har FCK kæmpet sig videre.

Den europæiske indsats sendte i sidste sæson 8,7 millioner euro (65,3 millioner kroner) ned i FCK's klubkasse.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.