Seminarieskolen på charmetur

Der er så tyst på gangene, at Peter Hansens skridt høres et for et, mens han viser rundt. Og det selvom undervisningen er i fuld gang i klasselokalerne.

I indskolingen er en flok nye børn på besøg for at se, hvordan det er at gå i 0. klasse på skolen, og sammen med børnehaveklasseleder og pædagoger danser, griner og synger børnene sig gennem formiddagen.

Det er dog tvivlsomt, om det er her, hele børneflokken skal starte efter sommer.

For selvom børnene bor i Seminarieskolens distrikt, er skolen ikke alle forældres førstevalg.

I år er der 220 elever på skolen, hvilket svarer til godt 30 procent af de børn, der bor i skoledistriktet, og skoleleder Peter Hansen drømmer om, at flere vil vælge skolen til.

- Men det er en svær nød at knække, erkender skolelederen, der nu har kastet sig over helt nye løsninger for at vende tendensen.

Vil gøre skolen til fælles fristed

Sammen med skolebestyrelsen har han besluttet at slå dørene til Seminarieskolen op og invitere foreninger, klubber, frivillige og alle andre, der mangler et ledigt lokale, inden for.

- Vi vil gerne have, at skolen skal blive et fælles sted for lokalområdet, fortæller Peter Hansen, der håber, at det kan give skolen en fordel, når børnefamilierne skal vælge hvilken skole, børnene skal starte på.

- Hvis bare vi kunne få folk herind, er jeg sikker på, at de ville overveje os, siger Peter Hansen.

I øjeblikket er det især de familier, der bor i villakvartererne, der vælger skolen fra, fortæller Peter Hansen.

Fra personalelokalet på første sal kan man se ud over rækkerne af villaer, der breder sig mod syd, som alle hører med til skoledistriktet.

- I salgsbeskrivelsen på et af husene herovre på den anden side ad gaden, stod der, at der var gode stiforbindelser til Byplanvejens Skole. Og det selvom de kan se Seminarieskolen fra deres køkkenvindue. Det gør mig da lidt ked af det, siger Peter Hansen, der er overbevist om, at folk ikke ved, hvad det er, de vælger fra.

De vælger bare noget andet til.

Hvorfor vælger de ikke os?

Peter Hansen vil gerne vide lidt mere om hvilke tanker, der ligger bag valget, så man måske kan gøre noget anderledes - rette op og blive mere attraktive.

Derfor har han sammen med skolebestyrelsen sat sig for at få undersøgt, hvad det er, der gør, at skolen bliver valgt fra.

Skolebestyrelsens medlemmer vil ringe rundt til de familier, der bor inden for skolens distrikt, men har valgt at søge til en anden skole.

Det kan være, at svaret er, at der er en stor andel af tokulturelle børn, vurderer Peter Hansen.

- I øjeblikket er der cirka 50 procent tosprogede børn på skolen. Men man kan ikke sætte lighedstegn mellem en stor andel af tokulturelle og så at der må være problemer på skolen. Sådan hænger det ikke sammen, konkluderer Peter Hansen og peger på, at især piger fra tokulturelle hjem er særdeles flittige og dygtige.

Peter Hansen tror selv, at den primære årsag til, at mange familier fravælger skolen, er, at mange af kvarterets børn går i børnehaver, som samarbejder med andre skoler. Og at de derfor følger med børnehavekammeraterne videre til Gug Skole eller Byplanvejenskole.

- Vi har kun to børnehaver tilknyttet som samarbejdspartnere. Det er langt færre end de andre skoler, forklarer Peter Hansen, der presser på for at få flere samarbejdsaftaler med børnehaver i området.

- Men de siger, at de ikke har tid til at komme. De har kun ressourcer til at samarbejde med én skole. Og det selvom vi har tilbudt at betale for vikartimer, så de kan få frigivet ressourcer til at besøge os. Men det vil de ikke, fortæller Peter Hansen, der håber at få hjælp fra Aalborg Kommune til at ændre på situationen.

I indskolingsafdelingen er besøget slut og børnene trækker i flyverdragten. Det er tid at vende næsen hjem. Sammen med børnehaveklasselederen og pædagoger hjælper Peter Hansen børnene i flyverdragter og vinker farvel - og måske på gensyn.