Seminariet følger ny- uddannede pædagoger

EMNER 10. februar 2005 05:00

HJØRRING: Hjørring Seminarium vil til at følge mere med i, hvordan det går de nyuddannede efter endt uddannelse. Som fortalt mandag indsamler seminariet oplysniger om, hvordan det er gået årgangen, der blev færdige som pædagoger i januar i år, men nu vil de også finde ud af, hvordan det er gået årgangen, der blev færdig i juni 2004. - Vi interesserer os for, hvordan det går de studerende. Vi er under pres fra KL, som sætter fokus på, om optaget er for stort. Vi har allerede skåret optaget fra 190 til 150 studerende om året. Så vi er meget interessrede i at få en viden om, hvor mange pædagoger, der er brug for, siger Henning holt, der er afdelingsleder for pædagoguddannelsen. KL har lavet en prognose om behovet for pædagoger, men den dækker kun daginstitutionsområdet, og det udgør kun en tredjedel af pædagogernes arbejdsfelt. Derfor har seminariet forsøgt at få lavet deres eget overblik over situationen heroppe. - Det viste sig, at det ikke kunne lade sig gøre. Vi havde nogle studerende fra Aalborg Universitet til at se på opgaven, men de kom frem til, at det var umuligt at lave en valid undersøgelse, fordi pædagoger kan arbejde indenfor så mange felter, siger Henning Holt. Henning Holt har som tidligere fortalt i NORDJYSKE fået pæne tal fra årgangen, der blev færdig i januar, og han tror på en bedre fremtiden. Han peger på en ting, man kunne gøre. - Cirka 40 pct. af de ansatte i insitutionerne er ufaglærte pædagogmedhjælpere. Det var aldrig gået, hvis man for eksempel sammenligner med skolelærerne. Jeg synes, man skulle se på at ændre det forhold og tænke i efteruddannelse til PMF'erne, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...