EMNER

Seminariet i Ranum tæt på at melde udsolgt

68 ud af 105 ansøgere kom ind på pædagogstudiet

RANUM:Der er meget meget tæt på "udsolgt" på pædagogseminariet i Ranum. Den ny, officielle liste over optagne studerende på landets videregående uddannelser viser, at det lokale seminarium har optaget ialt 68 studerende og at der er "ledige pladser". Men det sidste skal ifølge rektor Hans Støttrup Jensen tages med et vist forbehold. - Faktisk har vi kun ganske få ledige pladser. Så hvis man gerne vil ind hos os, er det en god ide at søge nu - også for det hold, der først starter til februar, siger Ranum-rektoren. Udover at man på stedet er tæt på at kunne hænge den røde lygte ud, så glæder Hans Støttrup Jensen sig også over seminariets stigende popularitet. Det havde således 40 pct. fremgang i antallet af ansøgere - 105 ialt på første og anden prioritet. Rektor fremhæver flere grunde hertil: - Det spiller givet en rolle, at vi også har netbaseret undervisning, ligesom det har betydning, at vi et lille seminarium i en lille by. Der er fortsat studerende, som foretrækker det frem for et stort seminarium i en større by, og så spiller det naturligvis også en rolle, at adskillige af vore studerende ikke er helt unge mennesker, der bor i relativ kort afstand fra Ranum, slutter Hans Støttrup Jensen.