Lokalpolitik

Sen aftenafgang mod Skagen skal bevares

Vigtigt at bevare muligheden for hjemtransport efter aftenrrangementer, mener politikere

Nordjyske Jernbaner vil fremrykke den sene aftengang. Plan- og Miljøudvalget siger nej. Arkivfoto

Nordjyske Jernbaner vil fremrykke den sene aftengang. Plan- og Miljøudvalget siger nej. Arkivfoto

SKAGEN:De sene aftenafgange på Skagensbanen skal bevares, mener kommunens plan- og miljøudvalg. Nordjyske Jernbaner og Nordjyllands Trafikselskab (NT) er i gang med at lægge køreplaner for 2008, og Nordjyske jernbaner har foreslået at rykke sidste afgang fra Skagen næsten en time frem - fra kl. 22.56 til kl. 22 - og sidste afgang fra Frederikshavn fran fra kl. 23.36 til kl. 22.42. Der er kun får passagerer på de sene afgange, og det skyldes blandt andet, at der stort set ikke er andre bus/togankomster eller -afgange, som passer med det sene Skagentog i Frederikshavn. En fremrykning af afgangen fra Frederikshavn vil derfor være en fordel for dem, der nu må vente i Frederikshavn på at komme videre til Skagen. En gruppe ansatte på sygehuset har protesteret mod køreplanomlægningen, fordi de benytter tog til og fra arbejde i forbindelse med aftenvagter. Plan- og miljøudvalget mener, at der er flere vægtige grunde til at bevare de sene aftenafgange. - Det skal være sådan, at skagboerne kan deltage i aktiviteter i Frederikshavn og frederikshavnere i ting, der sker i Skagen, og komme med toget hjem, siger formanden for plan- og miljøudvalget, John Christensen (V). Han peger blandt andet på koncerter i Frederikshavn, hvor der er ofte er udskænkning, og hvor en sen togafgang kan forebygge, at overrislede gæster kommer ud på landevejen. - Busafgangene mellem Frederikshavn og Skagen er skåret helt væk, og så dur det ikke tage den sene aftenafgang med tog forsvinder - selv om andre passagerer så kommer til vente. Den endelige afgørelse om køreplantiderne ligger hos Nordjyske Jernbaner.