Sen anmeldelse af overfald

Vold 19. marts 2003 07:00

En 21-årig mand har med nogen forsinkelse anmeldt et overfald til politiet. Episoden fandt sted natten til søndag 9. marts på diskotek Rio Bravo i Fjerritslev. I følge den unge mand fik han en flaske i hovedet, som forårsagede en flækket overlæbe og en splintret tand. Den uheldige tilskadekomne har over for politiet navngivet den skyldige, en 17-årig mand fra Thisted. Løgstør Politi kontakter nu gerningsmanden for at høre hans udlægning, ligesom man vil afhøre mulige vidner.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...