Sen scoring sender FCK i pokalfinalen

Ludwig Augustinsson blev pokalhelt for FC København mod Esbjerg

FC København vandt semifinalen i Esbjerg. Foto: Claus Fisker/Scanpix

FC København vandt semifinalen i Esbjerg. Foto: Claus Fisker/Scanpix

ESBJERG:Årets pokalfinale i fodbold bliver et opgør mellem FC Vestsjælland og FC København. Det blev klart torsdag, da sidstnævnte sendte Esbjerg ud med samlet 2-1.

FC København skulle frem og score i returkampen mod Esbjerg i semifinalen efter 1-1 i det første opgør i hovedstaden.

Det lykkedes trods en svag indsats at snuppe en sejr på 1-0.

Esbjerg var bedst

Esbjerg havde ellers ikke de store problemer med at holde et skidt spillende FCK-mandskab fra fadet gennem det meste af kampen, men 12 minutter før tid scorede Ludwig Augustinsson på et flot frispark.

I finalen venter FC Vestsjælland, som onsdag sendte Sønderjyske ud i den anden semifinale.

Faktisk var det esbjergenserne, som var bedst det meste af kampen mod FCK og havde de største chancer, men frisparksmålet fra Augustinsson var nok til at sikre finalepladsen med samlet 2-1.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.