Sen udligning gav FfI et point i premieren

Klubbens førstehold spillede 1-1 mod Aalborg KFUM

Sadik Mehmedi med nummer ni fra FfI presser på i Aalborg KFUM’s straffesparksfelt.Foto: Kim Dahl Hansen

Sadik Mehmedi med nummer ni fra FfI presser på i Aalborg KFUM’s straffesparksfelt.Foto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN:I fodboldens serie 1 indledte FfI sæsonen på klubbens kunstgræsbane med et opgør mod Aalborg KFUM, og kampen endte 1-1 efter en pauseføring på 1-0 til aalborgenserne.

FfI spillede en skidt første halvleg, og helt galt blev det efter 34 minutters spil, da gæsterne fik tildelt et straffespark, men det reddede FfI-keeper Nichlas Hansen.

To minutter senere tog Carsten reinert bolden med hånden i feltet, og det gav et rødt kort til FfI’eren samt et straffespark til Aalborg KFUM.

Det scorede de på og kunne gå til pausen foran 1-0.

I anden halvleg kom FfI langt bedre med, og det gav bonus fire minutter før tid, da Sadik Mehmedi sendte en afslutning mod mål. Returen endte hos Jack Vejle, som fandt Daniel Andersen, og han fik headet bolden ind til 1-1.

Næste opgave for FfI’s førstehold er på lørdag ude mod Aalborg Frejas andethold.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.