Seneste nyt fra middelalderen

Grave fortæller om Aalborg i årene fra 11-1200 til 13-1400

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Menneskeknoglerne bliver sendt til nøjere undersøgelse med henblik på at viden om sundhedstilstanden i middelalderen i Aalborg.

De sidste rester af nonneklostret under benediktinerordenen ved Vor Frue Kirke blev revet ned i slutningen af 1800-tallet, men jorden omkring kirken gemmer fortsat på fragmenter af klostrets historie. Nogle af disse kommer i øjeblikket for en dag i Arkivstræde i forbindelse med kloakering af området omkring kirken. Som led i den overvågning, som Aalborg Historiske Museums arkæologer foretager, når der graves i midtbyen, er der fundet en halv snes grave, hvoraf foreløbig en håndfuld er undersøgt nærmere. - De ældste begravelser er fra 11-1200 årene, mens de yngste kan dateres til 13-1400 årene, fortæller arkæolog Bente Springborg og løfter sløret for den hurtige datering. I begyndelsen af middelalderen blev de døde begravet med armene ned langs siden og hænderne på lårene. Efterhånden flyttede armene længere op på kroppen, og i 16-1700 årene blev hænderne anbragt på brystet. Med hænderne på maven - I de yngste grave er de døde begravet med hænderne på maven, så vi er i middelalderen, fortæller Bente Springborg. Hermed er de jordiske rester af fortidens aalborgensere ikke færdige med at fortælle historie. Skeletresterne vil blive sendt til Panum-instituttet til yderligere undersøgelse, som udover afklaring af alder og køn kan fortælle om ernærings- og helbredstilstanden hos befolkningen i middelalderens Aalborg. - Om de har haft sygdomme eller har været udsat for skader, tilføjer arkæologen. Spejder efter murværk Udover skeletterne, som man med tidligere fund af grave i området havde ventet at finde, spejder arkæologerne efter spor af fundamenter fra det nedrevne klosters bygninger. - Vi ved intet om klostrets udstrækning, men det vil rester af murværk kunne rette op på, siger Bente Springborg, der i skrivende stund ikke havde fået dét ønske opfyldt. Det forsvundne benediktiner-kloster var et af i alt tre klostre i Aalborg. I en kælder under en nyere ejendom ved Algade findes fundamentrester af Gråbrødre Kloster, mens Helligåndsklostret også kendt som Aalborg Kloster vest for Boulevarden fremstår som et velbevaret klosteranlæg med bygninger, der fortsat er i brug. Mens Vor Frue Kloster i hvert fald indtil videre ikke har efterladt sig bygningsmæssige spor, er der fortsat bevarede elementer af kirken, som indgik i klosterkomplekset. Da den eksisterende Vor Frue Kirke på grund af forfald i 1880'erne blev revet ned for at give plads for en ny kirke, blev den oprindelige granitportal fra 1100-tallet genbrugt i nybyggeriet. Granitportalen betegnes i øvrigt jævnligt som Aalborgs ældste stykke kunstværk.