Lokalpolitik

Seniorblad i hele Jammerbugten

JAMMERBUGT: Inden for den kommende uge bliver den første udgave agf bladet SeniorNyt uddelt til alle indbyggere over 60 år i den kommende Jammerbugt Kommune. Det svarer til, at bladet udkommer i cirka 9.000 eksemplarer, oplyser Allan Jensen fra Ældre- og Handicaprådet iAabybro. Det er de fire ældre- og handicapråd, der sammen med områdets ældreforeninger står bag udgivelsen af bladet, og redaktionen indeholder medlemmer fra alle fire nuværende kommuner. - Vi udgiver bladet for at fortælle målgruppen om deres rettigh4der og pligter, siger AllanJensen. - Det første nummer lægger vi vægt på, hvordan man skal bære sig ad, hvis man skal klage over den offentlige forvaltning. Desuden får hver borgmesterkandidat til kommunalvalget en halv side til en præsentation, fortæller AllanJensen. Endelig er der i SeniorNyt fire lokale sider, som skifter indhold alt afhængig af, om bladet sendes ud i Fjerritslev, Pandrup, Brovst eller Aabybro. Ældre- og Handicaprådet iAabybro har gennem et par år allerede udgivet Seniornyt til sine ældre medborgere, men på tærsklen til storkommunen har det være naturligt at udvide samarbejdet til at gælde også de øvrige tre kommuner.