Seniorer gik sig til bankoplader i Vindblæs

Banko Walk skal få bankospillere over 60 år ud at gå

Lasse Damsgaard
Til premieren mandag aften Vindblæs Multicenter stillede borgmester Per Bach Laursen op som kontrollant og uddelte gratis bankoplader til dem, der gik med. Foto: Jesper Thomasen
6. august 2018 22:01

VINDBLÆS: Vindblæs Borgerforeningen tog mandag aften hul på et nyt initiativ, der er et forsøg på at få bankospillere ud for at få noget motion, inden de sætter sig til rette foran bankopladerne. Derfor blev der lokket med gratis bankoplader til spillere, der travede rundt om multicentret, inden de begav sig ud i bankospil.

- Målet er at bankospillerne også i fremtiden lige er opmærksomme på at bruge lidt tid på en omgang motion, inden selve spillet går i gang, siger Torben Duelund, Jensen, der er lokal projektleder.

Ideen er at kombinere det populære banko-spil med gåture, og på den måde nå nogle andre mennesker end motionsaktiviteterne måske normalt når.

Banko Walk kører i Vesthimmerland Kommune. Det er i Vindblæs og i Ranum, hvor bankospillerne får muligheden for at få rørt sig lidt, inden det går løs med banko.

Til premieren mandag aften Vindblæs Multicenter stillede borgmester Per Bach Laursen op som kontrollant og uddelte gratis bankoplader til dem, der gik med.

Det er Bevæg dig for livet - Senior, et samarbejde mellem DIF, DGI, Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) og Vesthimmerland Kommune og Vindblæs Borgerforening og Ranum Borgerforening, der står bag.

Der blev mandag aften gået 140 omgange - og det udløste 70 gratis bankoplader.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...