Seniorerne godt i gang i Svenstrup

Der var fin besøg ved modeshowet
14. september 2016 07:05

Så er efteråret kickstartet for Svenstrup Seniorer - senest med modeshow i Højvanghallen.

Det blev afviklet for en uge siden og mange havde valgt at bakke op.

Højvanghallen er også ramme om næste aktivitet - en hyggeeftermiddag.

Den skulle have været afviklet midt i oktober men er udsat til 25. oktober.

- Sidst vi havde hyggeeftermiddag, var det meningen at vi skulle danse og synge, men det blev mest sang, fordi der blev foreslået nye sange, næsten før vi var færdige med den sidste, fortæller formanden for seniorerne Poul Bøgehøj.

Foreningen byder 1. november til bankospil. og 22. november går foreningen i julehumør,

- Vi skal besøge Etly Klarborgs fine juleudstilling i Moseby. Etly Klarborg laver jo alle de fine julenisser man kan tænke sig, så det er måske en god idé at tage et par håndører med - der er sikkert noget der frister, siger formanden, der understreger, at der bliver en lille gløgg-pause ved Slettestrand Feriecenter under turen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...