Aars

Seniorliv på valgfag - nu også for kvinder

Vesthimmerlands Biblioteker gentager succes med udvidelse

Når Vesthimmerlands Biblioteker til foråret søsætter en ny omgang ”Seniorliv på valgfag”, vil tilbuddet ikke kun være forbeholdt mandlige seniorer i Aars-området. Privatfoto

Når Vesthimmerlands Biblioteker til foråret søsætter en ny omgang ”Seniorliv på valgfag”, vil tilbuddet ikke kun være forbeholdt mandlige seniorer i Aars-området. Privatfoto

AARS:Sidste efterår søsatte Vesthimmerlands Biblioteker et nyt initiativ i samarbejde med lokale foreninger i Aars-området.

Her kunne nysgerrige mandlige seniorer møde op på biblioteket og blive introduceret for et udvalg af de aktiviteter, der findes i lokalområdet.

Eksempelvis benyttede foreninger som Aars Skakklub, Himmerlands Jernbaneklub og Historisk Samling i Himmerland lejligheden til at fortælle om deres aktiviteter - og initiativet "Seniorliv på valgfag" var alt i alt så stor en succes, at Vesthimmerlands Biblioteker nu har valgt at udvide tilbuddet til begge køn - og til alle kommunens fire biblioteker.

Projektet hviler i høj grad på deltagelse fra de lokale seniorforeninger, så derfor inviterer Vesthimmerlands Biblioteker alle foreninger eller aktivitetstilbud for seniorer til informationsmøder på kommunens fire biblioteker i uge 40 for at planlægge endnu en omgang ’Seniorliv på valgfag’ til foråret.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.