SeniorSport opretter nye tilbud til ungseniorer

¿Unge¿ seniorer efterlyser tilbud, der får pulsen i vejret

Quinball er en blanding mellem squash og stangtennis, og det er én af de aktiviteter, der er blevet populære hos Aalborg Seniorsport. arkivfoto: torben hansen

Quinball er en blanding mellem squash og stangtennis, og det er én af de aktiviteter, der er blevet populære hos Aalborg Seniorsport. arkivfoto: torben hansen

AALBORG:Aalborg SeniorSport opretter nye tilbud til aktive mænd og kvinder i foråret. En ny friluftslinje er på vej, og foreningen skal efterhånden rumme stort set alt fra petanque og stavgang til maraton og udfordrende cykelture. Et stigende antal seniorer vil dyrke motion, og en stor del af dem er så friske, at de efterlyser meget udfordrende og anstrengende aktiviteter. Samtidig klinger ordet ¿seniorsport¿ ikke så godt i ørerne hos de fysisk veltrænede personer, der er på vej mod efterløn. Derfor er betegnelsen ¿ungseniorer¿ måske mere korrekt, mener sportschef Kirstine Lang-agergaard, Aalborg SeniorSport. Aalborg i Form 55+ Det er blandt andet på baggrund af erfaringerne fra arrangementet ¿Aalborg i Form 55+¿, som blev afviklet i oktober, at Aalborg SeniorSport vil etablere nye aktiviteter og gøre interessen for at dyrke motion endnu større. ¿Aalborg i Form 55+¿ var et forsøg på at åbne modne mænd og kvinders øjne for de mange idrætstilbud, der er i Aalborg Kommune, og arrangementet gav Aalborg SeniorSport endnu større viden om seniorernes ønsker og krav til aktiviteter. - Mange mænd og kvinder på vej mod efterløn er det, jeg kalder ungseniorer. De synes ikke, de er gamle nok til at dyrke seniorsport, for det lyder forkert. Jeg tror, vi skal lytte mere til den gruppe. De vil gerne løbe og cykle og dyrke konkurrenceidræt, og de stiller store krav til kvaliteten. Derfor skal vi have nye tilbud til den gruppe, siger Kirstine Langagergaard. Flere tilbud til mænd Hun forklarer, at især mændene efterspørger flere fysiske aktiviteter, og ved at få den slags aktiviteter med på programmet, kan seniorsport rette lidt op på kønsfordelingen i foreningen, hvor omkring to ud af tre medlemmer er kvinder. - Aktiviteter som volleyball, quinball og badminton kan tiltrække flere mænd. Men i foråret opretter vi også en friluftslinje med blandt andet kanoture og fisketure, og vi sætter fokus på naturen som spisekammer. Ifølge Kirstine Langagergaard er det vigtigt, at Aalborg SeniorSport bliver ved med at samarbejde om at gøre endnu flere seniorer fysisk aktive. - Vi skal drive klapjagt på dem, der ikke er aktive, for det er vigtigt, at de kommer i gang. Og det skal være sjovt at træne. Det er vigtigt, at foreningerne bliver synlige, og jeg tror ikke, at vi har været synlige nok med vores tilbud, siger sportschefen, der tilføjer, at hun er ligeglad med, hvor seniorerne begynder at dyrke idræt - bare de kommer i gang. Fortsætte samarbejde Kirstine Langagergaard ved endnu ikke, om foreningerne gentager ¿Aalborg i Form 55+¿ i år, eller om der arrangeres et andet tilbud, som giver foreningerne mulighed for at fremvise deres tilbud for seniorerne. Måske skal det være et udendørs arrangement eller en form for idræts- eller motionsmesse. Men under alle omstændigheder bør samarbejdet fortsætte, så interessen for at dyrke motion kan blive endnu større, understreger sportschefen.

Breaking
Følg snestormens rasen live. Trafikken i hårdknude ved Aalborg
Luk