Seniortræf om Nikoline, en berejst pige fra Han Herred
Else Jensen, fra ’Haugaard Keramik’ ved Saltum fortæller om Nikoline, der var hendes moster. Else Jensen har kaldt sit foredrag: ’Nikoline, en pige fra Han Herred - Han Herred, England, Kina, Han Herred’. Hun krydrer sit foredrag med billeder.
Nikoline Jensen, der er født ved Brovst, rejste i 1922 som 29 årig til England for at uddanne sig til sit fremtidige virke som missionær i Kina. Hun rejste senere med sin mand Johannes Jensen til Kina. I Kweichow provinsen oplevede de et blomstrende missionsarbejde, men også perioder med politisk uro. I 1935 måtte de midlertidig flygte, men vendte tilbage i 1936. Efter Mao Zedongs magtovertagelse blev de udvist af Kina i 1951.
Seniortræfs februarmøde handler om denne gæve Han Herred pige. Hun og hendes familie var knyttet til Missionsforbundet, Zionkirken, i Brovst. Familien boede nu igen i Brovst. Derfor vil mange ældre mennesker huske Nikoline og Johannes Jensen - kinamissionærerne.
Seniortræfs møde holdes i Brovst Baptistkirke torsdag den 16. februar, og alle er velkomne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.