Skjern

Sensation af Mors-Thy

Årets bedste kamp førte til sikker sejr over Skjern

Målmand Søren Pedersen fik god hjælp af et aggressivt forsvar mod Skjern.
Målmand Søren Pedersen fik god hjælp af et aggressivt forsvar mod Skjern.

SKJERN: Mors-Thy leverede sæsonens største præstation, da holdet onsdag aften besejrede Skjern på udebane med 29-24.

Mors-Thy var på forhånd ikke levnet mange chancer, da Skjern kæmpede for at spille sig på førstepladsen i rækken.

Mors/Thy fik en forrygende start på opgøret, og da Asbjørn Madsen havde bragt sit hold foran 6-2 havde hjemmeholdets træner, Ole Nørgaard, fået nok og forlangte timeout.

Føringen blev udbygget til 10-4, før Skjern fik greb om begivenhederne og kæmpede sig tilbage i kampen.

Mors-Thy førte 14-10 ved pausen, og i de sidste 30 minutter formåede gæsterne også at holde Skjern på afstand. Hjemmeholdet reducerede til 19-21 med 10 minutter tilbage af kampen, men Mors-Thy holdt hovedet koldt i slutfasen.

- Det var helt klart sæsonens bedste præstation. Vi leverede en koncentreret indsats i 60 minutter. Det er flot, at vi kan føre fra start til slut, siger træner Jan Paulsen.

Han påpeger, at spillerne gennem hårdt arbejde er blevet i stand til at vise større stabilitet og sikkerhed mod slutningen af sæsonen.

Især defensiven var han tilfreds med mod Skjern.

- Vi spiller offensivt og aggressivt i defensiven og viser meget høj klasse. Alle bød ind i dag, og vi føler os godt rustet til nedrykningsspillet, siger Jan Paulsen.

Med sejren har Mors-Thy sikret sig 10. pladsen og får to point med over i nedrykningsspillet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden