Hanstholm

Sensationelt nazi-fund på Vestkysten

Arkæologer tog onsdag morgen hul på, hvad der minder om et dansk Indiana Jones-eventyr på en strand nordvest for Ringkøbing. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jens Andersen, leder af Museumscenter Hanstholm (tv) og bunker-entusiast Tommy Cassøe (der opdagede bunkeren) i bunkerens indre. Bemærk køje-rammerne, som hænger på væggen. Der er i alt ni køjer, som hang i tre lag. Madrasserne er mørnet væk. Arkæologer er i øjeblikket i fuld gang med at undersøge den tyske bunker, der har ligget uberørt hen på stranden ved Søndervig siden kapitulationen i 1945. Foto: Scanpix

Fire bunkers fra Anden Verdenskrig er efter en storm dukket frem af strandsandet, og ganske sensationelt indeholder flere af bunkerne originalt inventar fra 1945 - ganske vist tæret af tidens tand. At bunkerne i 63 år har ligget gemt under sandet med dets sjældne indhold, og nu er dukket frem igen, kalder museumsinspektør Jens Andersen »en sensation«. - Jeg har aldrig være ude for noget lignende. Vi har at gøre med en bunker indeholdende det originale inventar, fra dengang bunkeren var hjem og tjenestested for ni soldater og deres kommandant. Det er ganske enestående at finde en bunker med inventar. Det vil vække opsigt blandt interesserede over hele Europa, siger Jens Andersen fra Museumscenter Hanstholm, der leder udgravningen.