Sent mål knækkede Hobro

Silas Songanis scoring to minutter før tid sikrede SønderjyskE en 1-0-sejr over Hobro

24
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Kim Dahl Hansen

HADERSLEV:Hobro var meget tæt på at få point med hjem fra forårspremieren mod SønderjyskE, men et sent mål sikrede hjemmeholdet alle tre point.

To minutter før tid afgjorde indskiftede Silas Songani kampen til SønderjyskEs fordel

Første halvleg var en livlig affære, hvor begge hold havde flere gode muligheder for at tage føringen.

I kampens indledning var SønderjyskE mest på bolden, men kampens to første store chancer tilfaldt alligevel Hobro.

Første gang allerede efter fire minutters spil, da et langt indkast havnede for fødderne af Martin Thomsen, men med sit kolde højre ben sendte Thomsen bolden forbi mål.

Efter 20 minutters spil serverede samme Thomsen et perfekt hjørnespark for venstrefoden af Mads Justesen, men Justesens afslutning prellede af på overliggeren.

SønderjyskE var mest nærgående efter 35 minutters spil. Efter fint omstillingsspil sendte Johan Absalonsen bolden ind i hovedet på Tommy Bechmann, men angriberen fik ikke den rigtige retning på sit hovedstød. Derudover var SønderjyskE yderst nærgående på flere af holdets hjørnespark, men uden at slå kapital af anstrengelserne, og så forblev første halvleg målløs.

Anden halvleg blev en væsentlig mere stilfærdig affære, hvor der var langt mellem de oplagte målchancer. SønderjyskE var tættest på scoring, da et indlæg havnede hos Bjørn Paulsen, der dog sendte sit hovedstød et godt stykke forbi mål.

En lille halv time før tid gav Hobro debut til nyerhvervelsen Mikkel Beckmann, men den tidligere landsholdsspiller ændrede ikke på, at Hobro som hjemmeholdet bød ind med meget lidt offensivt i anden halvleg. Tættest på en scoring var Hobro, da holdets anden debutant Mikkel Thygesen fra kanten af feltet sendte en afslutning et godt stykke over mål. Ellers bar de sidste 45 minutter præg af to hold, der var tilfredse med en pointdeling, og så lignede det en logisk nulløsning i Haderslev.

Men blot to minutter før tid snød indskiftede Silas Songani Mads Justesen med en elegant førsteberøring, og da offensivspilleren efterfølgende hamrede bolden ind bag Jesper Rask, måtte en flok slukørede Hobro-spillere trods et godt afsluttende pres rejse hjem uden point.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.