Sent mål sørger for belgisk VM-avancement

Indskiftede Divock Origi udnyttede Eden Hazards perfekte oplæg i det 88. minut. Foto: Kirill Kudryavtsev
Fodbold 22. juni 2014 20:10

Rio De Janeiro, Søndag /ritzau/

Rusland forsvarede sig bravt i næsten hele kampen, men belgierne snuppede en kneben 1-0-sejr til slut.

Belgien skulle bruge en sejr over Rusland for at gå videre til 1/8-finalerne fra VM’s gruppe H. Og belgierne hentede en kneben sejr i de døende minutter med en smal 1-0-sejr.

Det var den indskiftede angriber Divock Origi, som sørgede for den afgørende scoring efter 87 minutter. Målet sendte belgierne videre ved slutrunden i Brasilien.

Oplægget stod Chelseas midtbanespiller Eden Hazard for, da han var både hurtigere og frækkere end de noget trættere russiske forsvarsspillere, som havde kæmpet hårdt i hele kampen.

Senere søndag aften mødes Sydkorea og Algeriet i den anden kamp i gruppe H.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...