Frederikshavn

SEPP troede GoForm havde et godt tilbud

FREDERIKSHAVN:Fire af de nye medlemmer, der 30.oktober tegnede årsmedlemsskab af GoForm og hver betalte 2998 kroner havde fået et tilbud om rabat gennem deres medlemsskab af de Selvstændige Erhvervsdrivendes Personale Pleje, forkortet SEPP. Det er FOFs leder Henrik Jensen, der havde skabt samarbejdet mellem SEPP og GoForm. - Tanken med SEPP er netop at give medlemmerne en række rabatter og derfor henvendte jeg mig til GoForm i august og spurgte om de var interesserede i et samarbejde. Jeg syntes motionscentret var enormt flot og med gode og lækre faciliteter. Derfor troede jeg, at vi havde skabt et godt tilbud til vores medlemmer. SEPP har i følge Henrik Jensen 6-700 medlemmer, men da medlemmerne selv skulel kontakte GoForm og melde sig ind, ved han ikke, hvor mange der rent faktisk gjorde brug af tilbuddet. Lukningen af motionscentret fredag 10. december kom i øvrigt helt bag på Henrik Jensen. Især taget i betragtning at ansatte fra GoForm få dage før, tirsdag 7.december, havde været med ved det store skishow med den kunstige skibakke på Rådshuspladsen. - Den tirsaguddelte de 450 poser med gavekort, hvor folk kunne træne gratis i december i GoForm. Så vi havde ingen anelse om, at centret stod for at lukke.