Septiktanke skal tømmes hvert år

Vesthimmerlands kommune indfører obligatorisk tømningsordning af samtlige bundfældningstanke i kommunen

Vesthimmerland 22. februar 2012 07:00

Fremover vil ejere af septiktanke eller andre bundfældningstanke i Vesthimmerlands kommune få besøg af en slamsluger minimum én gang om året. Byrådet har nemlig vedtaget at indføre en obligatorisk, fælles tømningsordning for bundfældningstanke. Det kommer til at berøre i alt 5000 husstande i Vesthimmerlands kommune. - Det er vores erfaring, at mange ikke får tømt deres bundfældningstank. Så længe de kan komme af med spildevandet, undgår de at få den tømt. Den obligatoriske ordning skal sikre, at tankene bliver tømt, så det ikke går ud over vores søer, åer eller i værste fald grundvand, forklarer ingeniør Lise Buchreitz Harbo fra Natur & Miljøafdelingen ved Vesthimmerlands kommune.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...