Ser positivt på elitecenter

Thisted Svømmeklub står på spring til at etablere et udviklingscenter under Dansk Svømmeunion

- Det lyder positivt. Sådan siger formanden for Thisted Kommunes børne-, familie-, og kulturudvalg Preben Dahlgaard (R). Udvalgets ønskeseddel for 2009 omfattede blandt andet et beløb på 300.000 udelukkende til gavn for eliteidrætten, men det beløb fandt ikke nåde i kommunalbestyrelsen. - Børne-, familie-, og kulturudvalget tager sig af bredde- og eliteidrætten i Thisted Kommune, og økonomiudvalget har TFC og Mors-Thy Håndbold under sig, og jeg vil mene, at et eventuelt udviklingscenter for svømmesporten og dens unge talenter bør karakteriseres som en professionel afdeling, siger Preben Dahlgaard. Derfor bør planen ifølge ham drøftes i kommunalbestyrelsen. - Svømmehallen har en årlig omsætning på billetsalget på to mio. kr., og hvis et udviklingscenter skal have mere tid i svømmehallen, må det betyde et mindre billetsalg, og det må økonomiudvalget så i givet fald tage stilling til, mener Preben Dahlgaard. Han peger desuden på, at det måske kan komme på tale at ændre på svømmehallens åbningstider. Læs mere i Thisted Dagblad onsdag