Thisted

Ser sig om efter lejere

Centrum Sol på J.P. Jacobsens Plads lukket fordi kunderne ikke kan finde frem THISTED: For lidt mere end tre uger siden besluttede indehaveren Henning Larsen sig for at lukke sit solcenter Centrum Sol på J.P. Jacobsens Plads. Det har han gjort, fordi det den seneste tid har knebet med at få de solhungrende kunder til at komme ind, og det kan der være flere årsager til. Henning Larsen peger på, at det lige nu er mere end svært at få øje på solcentret på grund af byggeri og entreprenørmaskiner. Han har derfor sat lokalerne til leje til anden siden, og han står selv som ejer af bygningen på J.P. Jacobsens Plads. Udover det tidligere Centrum Sol på J.P. Jacobsens Plads har Henning Larsen tillige Centrum Sol på Østerbakken. Af Poul Erik Tarp poul.erik.tarp@nordjyske.dk