EMNER

Serbisk fagforening på venskabsbesøg i Aalborg

En delegation fra en fagforening i den serbiske provinsby Zrenjanin er i den kommende uge på besøg i Aalborg inviteret af fagforeningen 3F Aalborg.

Ole nors, næstformand i 3F Aalborgs Transportgruppe og en af drivkræfterne bag samarbejdet med den serbiske fagforening SSS Zrenjanin.

Ole nors, næstformand i 3F Aalborgs Transportgruppe og en af drivkræfterne bag samarbejdet med den serbiske fagforening SSS Zrenjanin.

Forbindelsen blev etableret tilbage i 2001, og dengang var det Havnearbejdernes Fagforening under SiD Aalborg, der løb samarbejdet i gang, i første omgang som en humanitær støtteaktion. Det er et håb, at besøget denne gang kan munde ud i en venskabsaftale mellem Zrenjanin og Aalborg, og den ide præsenteres viceborgmester Kristian Schnoor (S) for, når han modtager serberne ved en officiel velkomst på det gamle rådhus mandag formiddag. Serbere fra SSS Zrenjanin, som fagforeningen hedder, var første gang gæster i Aalborg i 2007, ligesom 3F-repræsentanter sidste år var i Serbien. Ved den lejlighed blev der indgået en mere formel aftale om uddannelsesaktiviteter mellem 3F Aalborg og den serbiske fagforening. Samarbejdet har opnået finansiering fra EU, og pengene er også med til at finansiere serbernes ugelange besøg i Aalborg med et meget omfattende program med besøg på blandt andet Aalborg Sygehus, på fagskoler og i faglige organisationer.