Serena om Wozniackis parodi: Det var ikke ondt ment

Serena Williams fastslår, at hun er sikker på, at Wozniacki ikke mente noget ondt med sin håndklæde-parodi.

28. februar 2013 08:44 - Opdateret 28. februar 2013 08:45

Serena om Wozniackis parodi: Det var ikke ondt ment

Serena Williams kunne i december se sig selv parodieret af Caroline Wozniacki, der stoppede håndklæder op under blusen og under nederdelen.

Selv om mange fordømte danskerens optræden som værende racistisk, så fastslår Williams endnu en gang, at hun ikke har noget problem med Wozniackis parodi.

- Mange var sure, men de kender hende ikke. Jeg ved, at hun ikke mente noget ondt med det, for jeg kender hende godt.

- Hun er en dejlig pige, og hun er en af de få spillere, jeg konstant taler med i omklædningsrummet, siger Serena Williams til expressen.se.

Parodien vakte stor røre i USA, hvor skuespilleren Whoopi Goldberg i tv-showet "The View" sagde, at hun opfattede Wozniackis optræden som racistisk.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...