Serena snupper to titler

Søstrene Williams vandt damedouble-titlen godt seks timer efter, at lillesøster Serena blev mester i single

Lørdag hentede Serena Williams to triumfer ved Wimbledon. Foto: Scanpix

Lørdag hentede Serena Williams to triumfer ved Wimbledon. Foto: Scanpix

LONDON:Den amerikanske tennisstjerne Serena Williams havde en yderst travl dag på Wimbledon-anlægget lørdag.

For her nøjedes hun ikke bare med at snuppe kvindernes singletitel. Senere på lørdagen kunne hun sammen med sin storesøster Venus Williams kalde sig doublemestre.

Søstrene sejrede i to sæt med cifrene 7-5, 6-4 over tjekkerne Andrea Hlavackova og Lucie Hradecka, der var seedet til en sjetteplads i den prestigefyldte tennisturnering.

En storartet dag

30-årige Serena Williams var allerede i kamp igen bare seks og en halv time efter sin sejr over polske Agnieszka Radwanska. En kamp som Venus Williams fulgte tæt:

- Jeg følte det, som havde jeg spillet en kamp med hende tidligere, så det var som om, det også var min anden kamp, siger en glad Venus Williams efter sejren.

- Det var en storartet dag for os alle.

En fantastisk følelse

Mens lillesøster strøg til tops, blev den ældre Williams-søster allerede sendt ud i første runde af turneringen. Venus Williams sikrede dog doublesejren, da hun sendte et servees af sted bare 10 minutter før Centre Courts lukketid klokken 23 lørdag aften. Forinden havde søstrene brugt 78 minutter på at hive sejren hjem.

Det var søstrenes femte Wimbledon-sejr som doublemakkere. Tidligere har Venus Williams stået som søsteren som både single- og doublevinder:

- Hvis nogen ved, hvordan det føles at vinde begge titler på samme dag, så er det mig. Det føles fantastisk, lyder det fra 32-årige Venus Williams.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.