Serena Williams booker kvartfinale mod kineser

Serena Williams slog kroat og møder Wang Qiang i kvartfinalen i US Open.

Serena Williams avanerede fra fjerde runde i US Open søndag, da hun slog Petra Martic. Foto: Emilee Chinn/Ritzau Scanpix

Serena Williams avanerede fra fjerde runde i US Open søndag, da hun slog Petra Martic. Foto: Emilee Chinn/Ritzau Scanpix

Serena Williams udnyttede første matchbold, da hun med et servees sikrede sig billet til kvartfinalen i US Open søndag.

Den rutinerede amerikaner måtte folde sig helt ud, da Petra Martic fra Kroatien gav god modstand i opgøret i fjerde runde.

Serena Williams vandt kampen 6-3, 6-4, og verdensranglistens nummer otte møder i kvartfinalen kinesiske Wang Qiang.

37-årige Serena Williams lagde ellers ud med at blive brudt i første sæt, men hun brød umiddelbart tilbage og brød igen til 5-3, inden hun serverede første sæt hjem.

I andet sæt brød amerikaneren til 3-2 og servede sig foran 4-2, inden hun rent servede sig til sejren.

Forinden måtte French Open-vinder Ashleigh Barty sige farvel til turneringen.

Den 23-årige australier tabte 2-6, 4-6 mod Wang Qiang, der altså møder Serena Williams.

Nederlaget kunne dog ikke ødelægge humøret hos australieren.

- Det var en hård dag på kontoret, men det har været et år, hvor målene er nået, lød det efter nederlaget fra Ashleigh Barty ifølge AFP.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.