Serena Williams knuser skadet italiener i grustriumf

Serena Williams var suveræn, da hun vandt grusturneringen i Rom for andet år i træk.

Serena Williams virker klar til at begå et stort resultat i den kommende grand slam-turnering på grus, French Open.

I den stærkt besatte grusturnering i Rom tog hun sæsonens første turneringssejr på grus med en sejr på hele 6-3, 6-0 over den italienske grusspecialist Sara Errani.

Italieneren udfordrede den amerikanske verdensetter i første sæt, men i andet sæt var Williams i en klasse for sig selv og uddelte et såkaldt æg. Det hører dog med til historien, at Sara Errani døjede med en skade, der tydeligvis hæmmede hendes bevægelser.

Det var andet år i træk, at Serena Williams vandt turneringen i Rom og tredje gang i karrieren.

Williams blev samtidig den første spiller i den igangværende sæson, der vinder tre WTA-turneringer.

Senere søndag mødes serberen Novak Djokovic og spanske Rafael Nadal i herrernes finale.

Turneringen i Rom er den sidste store grusturnering, inden det går løs ved French Open fra på søndag.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst