Serie 4-hold i fredagskampe

Klarup 1. september 2005 06:00

SEJLFLOD: Serie 4-holdene fra Nr. Kongerslev IF (NKI), Mou IF (MIF) og Storvorde-Sejlflod BK (SSB) har fået rykket weekendens turneringsopgør frem til fredag aften. Efter 7-2 i lokalderbyet ude mod SSB, er Mou-spillerne kommet på 16 point og er så småt ved at vriste sig fri af nedrykningsfare. Men de vil formentligt få det hundesvært i aftenens hjemmebanekamp mod Bælum-Solbjerg IF, der vandt det omvendte opgør 7-1 og i øvrigt topper puljen med 35 point. Med ni point er SSB?erne næstsidst. I aften skal de spille returkamp ude mod Skalborg SK (26 point). Den første kamp endte 2-2. Nr. Kongerslev er nummer fem med 21 point og får i aften besøg af RKG- Klarup, der med 30 point og en aktuel tredjeplads bejler til en af de to oprykningspladser. NKI tabte forårskampen mod RKG med 0-2.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...