Seriespillere kan møde superligaspillere

Fodbold 13. december 2002 07:00
AALBORG ØST: For fjerde gang afvikler Gigantium og Skalborg Sportsklub det store indendørs fodboldstævne, "Spar Nord Nytårs Grand Prix." Stævnet afvikles i dagene 9, 10, 11, og 12 januar 2003, hvor der dystes i fem forskellige rækker.Torsdag 9 januar og fredag 10. januar afvikles der rækker for grandold boys spillere og de lidt yngre old boys spillere. Lørdag afvikles en damerække og en stor breddeturnering, hvor det er tilladt at stille opmed mix hold, og endelig gælder det søndag 12. januar en eliteturnering. Her vil Aalborg Frejas jyllandsserie træner Finn Christensen håndplukke 14-18 spillere, der udtages til at spille med på et til lejligheden sammensat hold - kaldet Team Spar Nord der skal dyste med i Superligaudgaven af "Spar Nord Nytårs Grand Prix", der spilles weekenden efter, nemlig søndag 19. januar med start kl. 12. Team Spar Nord er i øvrigt placeret i pulje 1, hvor de blandt andre skal møde sidste års to finalister fra AB (der vandt sidste år) og FC Midtjylland. Superligaudgaven af Nytårs Grand Prix'et har fået følgende udseende: Pulje 1: OB, FC Midtjylland, Team Spar Nord, Esbjerg og AB. Pulje 2: Farum, Køge, AGF, Viborg og AaB. Der spilles om en samlet præmiesum, der repræsenterer en værdi af 80.000 kr. Som de forudgående år spilles der syv-mands fodbold på en halv fodbold bane, og deltagerne er garanteret minimum tre kampe. Arrangørerne sendte i november indbydelser ud til idrætsforeninger i Nordjylland, og interessen har allerede vist sig stor, da de første 62 hold - pænt fordelt på alle rækker - har meldt sig til turneringen. jeege
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...