Frederikshavn

Servicen skal der ikke pilles ved

Ældre og handikappede skal ikke holde for, når sparekniven svinges, siger SF

Søren Visti vil opretholde kommunens service til blandt andre ældre og handicappede. Arkivfoto

Søren Visti vil opretholde kommunens service til blandt andre ældre og handicappede. Arkivfoto

Søren Visti Jensen (F) mener, at det er helt ok, at socialudvalget kigger på, om der er arbejdsgange i systemet, der kan foregå mere hensigtsmæssige. Men der må ikke pilles ved den daglige service til for eksempel ældre og handicappede, og derfor må besparelserne findes andre steder. – Vi er nødt til at prioritere i økonomien, og det kan kun ske ved en åben debat i byrådet, siger Søren Visti. Han konstaterer, at siden de tre kommuner blev lagt sammen, har politikerne forsømt at diskutere, hvor man ville hen, og hvad der skulle satses på. Men det er ikke bare handicappede og misbrugere, der skaber røde tal. Også udgifter til folk på sygedagpenge er støt stigende, så derfor begynder det at haste med en værdidebat, lyder det fra Søren Visti.