Serviceskibet Wind Server i Hirtshals Havn på kort visit

Wind Surfer Foto: Hirtshals Havn
Wind Surfer Foto: Hirtshals Havn Hirtshals Havn-

Opdateret kl. 12:57

Hirtshals Havn havde natten mellem 2. og 3. januar - 2017 en overnattende gæst. Skibet ankom mandag kl. ca. 14 og lagde til ved Notkajen. Det forventes at afgå ved middagstid tirsdag. Det kom fra Skagen, destinationen er ukendt.

Det er et jack-up skib bygget i 2014. Det er specielt bygget til drift og vedligehold af offshore-vindmølleparker. Offshore serviceskibet, der er bygget på Nordic Yards i Tyskland, bærer navnet "Wind Server" og har basehavn i Hvide Sande.

Wind Server er 80 meter langt og 32 meter bredt, og det er udstyret med en kran, der har en løftehøjde på lige under 100 meter og en løftekapacitet på 400 ton. Med skibets fire 75 meter lange jack-up ben og dets jack-up system er skibet selvpositionerende i vanddybder på op til 45 meter og danner en stabil platform for udførelse af vedligehold og reparationsarbejde selv på de store 5 til 8 MW-møller.

Siemens Wind Power har hyret Wind Server på en tre-årig charterkontrakt, der påbegyndtes i marts 2016.

Kilde: DBB Jack-Up Services

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden