Aalborg

Sesam luk dig op

Nyt professionelt fjernstyringssystem kan øge sikkerheden på arbejdspladser. Systemet sikrer både virksomheden mod indbrud og tidsspilde og medarbejderne mod uheld.Arkivfoto.

Nyt professionelt fjernstyringssystem kan øge sikkerheden på arbejdspladser. Systemet sikrer både virksomheden mod indbrud og tidsspilde og medarbejderne mod uheld.Arkivfoto.

NORDJYLLAND:En truck kommer kørende. Truckføreren trykker på fjernstyringen til en port og håber, at den åbner sig. En helt dagligdags situation på mange arbejdspladser og ikke noget problem, hvis porten da ellers går op. Nu lancerer Åkerströms Aps, der producerer radiostyringssystemer til industrivirksomheder, Sesam 800. Det er et to-vejskommunikationssystem, der giver manden med fjerbetjeningen i hånden besked om, hvorvidt porte, døre, bomme, projektører eller ventilationen nu også går op eller i gang efter planen. I Aalborg holder den danske filial af Åkerström til. Her er det nye radiostyringssystem ventet med spænding. - Det sparer tid og sikrer arbejdsgangen, siger Anders Bertelsen, daglig leder af Åkerström, og fremhæver den unikke sikkerhed, der er indbygget i systemet: - Man kan styre antallet af brugere eller lukke en sender ned, hvis den forsvinder eller bliver stjålet. Derudover har hver modtager sin egen kode, så fjernbetjeningen ikke kan anvendes på andre modtagere, som det kan været tilfældet med almindelige garageporte på en villavej, siger Anders Åkerström. Systemet præsenteres på HI messen i Herning den kommende weekend.