Turisme

SETESDAL

Setesdalsheiene er Nordjyllands nærmeste vildmark. Få timers kørsel nord for Kristiansand breder store fjeldområder sig på begge sider af dalen med rige muligheder for fjeldvandring ad 2000 km mærkede ruter. Rejsen: Color Line Hirtshals-Kristiansand. Rutebil videre (giver større frihed i rutevalget end transport i egen bil) til startsteder som Ljosland, Langeid, Valle, Bykle, Hovden, Bjåi, Haukeliseter. Overnatning: Den Norske Turistforening, DNT, og dens lokale medlemsforeninger har omkring 50 hytter i Setesdalsheiene, Ryfylkeheiene og Austheiene, samt aftaler med private fjeldstuer. Tre kategorier: Ubetjente, selvbetjente med mulighed for at købe proviant (konserves, pasta, gryn, knækbrød m.v.) og de betjente hytter med servering. Priser: 95-185 Nkr. pr. overnatning for medlemmer, 160-240 Nkr. for ikke-medlemmer. Medlemskontingent: 460 kr. for hovedmedlem, 170 kr. for andre i hustanden. Unge ca. halv pris. Planlægning: DNTs "Til fots i Norge", turkort, hjemmesider bl.a. www.turistforeningen.no