Sex-forestilling stjæler billedet i Århus Festuge

Århus, torsdag /ritzau/ Stort forsalg af billetter til Århus Festuge. Især forestillingen XXX, der viser samlejescener på scenen, sælger langt bedre end forventet. Århus Festuges generalsekretær, Martin Lumbye, har det brede smil på. Forud for årets kulturelle mega-fest bliver der langet billetter over disken som næsten aldrig før, og festugen har fået usædvanligt megen omtale, inden den overhovedet er begyndt. Det sidste giver dog også festuge-chefen lidt nervøs kriller i maven. Den massive omtale, der senest har omfattet en sand storm af læserbreve i de lokale aviser og tidligere en borgmester-polemik om kunstnerisk frihed og politikeres ret til at være smagsdommere, gælder forestillingen "XXX" på Århus Teater, der har premiere lørdag. Forestillingen indeholder noget der ligner ægte samlejescener og et videoklip, hvor en kvinde har sex med et æsel. /ritzau/